sekventiel.tex.old

 For trippelkoincidenserne har al kinematisk information været tilgængelig, hvorimod
 dobbeltkoincidenserne bygger på antagelsen om et rent spektrum. Dermed må udgangspunktet være at
 trippelkoincidensspektret er det rigtige. 

 På \cref{fig:aSingleSpectrum} ses spektret for de enkelte detektorer for de hændelse, hvor der er
 detekteret to eller flere partikler. Disse spektre stemmer også overens med hypotesen om
 sekventielt henfald med tydelige $\alpha_{0}$ og $\alpha_{1}$. Begge disse toppe ligger ved energier, hvor der
 ikke kommer forstyrrelser pga. proton beamet, så derfor må det antages at disse skyldes
 $\alpha$-partikler. På baggrund af dette vil jeg argumenterer for, at det samlede spektre underlagt
 koincidensbetigelserne skal stemme overens for de høje energier med de enkelte spektre på
 \cref{fig:aSingleSpectrum}.

 \begin{figure}[b!]
   \centering
   \subbottom[Detektor 1]{\includegraphics[width=0.42\columnwidth]{1077-spec0}}%
   \hspace{1cm}
   \subbottom[Detektor 2]{\includegraphics[width=0.42\columnwidth]{1077-spec1}}%
   \caption{Energispektrum for detektor 1 og 2 for hændelser med to eller flere partikler.}
   \label{fig:aSingleSpectrum}
 \end{figure}

 \begin{figure}[b]
   \centering
   \ContinuedFloat
   \subbottom[Detektor 3]{\includegraphics[width=0.42\columnwidth]{1077-spec2}}%
   \hspace{1cm}
   \subbottom[Detektor 4]{\includegraphics[width=0.42\columnwidth]{1077-spec3}}%
   \caption{Energispektrum for detektor 3 og 4 for hændelser med to eller flere partikler.}
 \end{figure}


 Endvidere så er $\alpha$-henfald kraftigt energiafhængige \cite[s. 236]{Martin}, og $\alpha_{0}$ må derfor
 forventes derfor at være den primære henfaldskanal. \fxfatal{Kan man sige det så groft?}
 I forhold til hvor kraftigt $\alpha_{1}$-toppen dominere på \cref{fig:alphaSpectrum}a, så taler dette
 kraftigt imod at dobbeltkoincidensspektret svarer til det sande spektrum.

 Spektrene på \cref{fig:aSingleSpectrum} forklarer endvidere, hvorfor fordelingen af de sekundære
 $\alpha$-partikler ikke træder tydeligere frem. Dette skyldes den store mængde resonanser i den lave ende
 af de enkelte spektre. Disse skyldes at prøven indeholder andre elementer end kulstof og beryllium,
 hvilket giver anledning til Rutherfordspredning ved andre energier. Dette problem kan afhjælpes ved
 at benytte en renere prøve, hvor så Rutherfordtoppen fra beryllium skæres væk. 

 \section{Konklusion}
 \label{sec:sekv-konklusion}

 Det kan konkluderes, at spektrene for de enkelte detektorer er i overensstemmelse med hypotesen om
 sekventielt henfald. Endvidere er det også vist at det, med passende koincidensbetingelser, er
 muligt at ekstrahere et samlet energispektrum, og at dette også er i overensstemmelse med
 sekventielt henfald. Det må dog noteres, at de optagne spektre ikke er rene nok til at
 dobbeltkoincidenserne kan benyttes.